Madspild i primærproduktion

Primærproduktionen består af hovedsageligt landbrug og gartnerier. Af de over 700.000 tons madspild der finder sted hvert år i Danmark står primærproduktionen for omkring 14 %, hvilket rundt regnet giver 100.000 tons om året. Generelt set udgør madspild i primærproduktionen ikke en særlig betydelig andel af den samlede mængde madspild i I-landene, idet teknologi til eksempelvis høst, tørring og transport er højtudviklet og tilgængeligt. I U-landene er madspildet markant højere i dette led, netop som følge af mangel på teknologiske og logistiske løsninger til eksempelvis opbevaring og transport.

Årsager til madspild i primærproduktionen er bl.a. når fødevarer såsom frugt og grønt ikke lever op til de æstetiske standarder der efterspørges og derfor må kasseres. Derudover bygger primærproduktionens kontrakter med detailled og fødevareproducenter ofte på eksakte mængder, og hvis der er produceret mere, kan det ende med at blive kasseret, hvis ikke det kan afsættes.

Der har været snak om det ”skjulte madspild” under produktionen, og i denne forbindelse har der været diskussioner om hvorvidt de brugte definitioner af madspild har været til primærproduktionens fordel, således at de har kunne afskrive reel madspild som madaffald. Undersøgelserne på dette område er begrænsede. Sygdomsangreb på marker og syge dyr der må kasseres, regnes ikke som madspild, da produkterne således ikke er spiselige for mennesker og derfor går ind under madaffald.

Indenfor denne sektor kan man f.eks. markedsføre salg af frugt og grønt i forskellige størrelser og former.