Introduktion

Hvad er madspild?

Hvad er madspild? Madspild er fødevarer, der kunne være spist af mennesker, men som går til spilde. Hvordan opstår madspild? Madspild opstår igennem hele procesessen fra jord til bord. Det vil altså sige hos både virksomheder og forbrugere. Hvilke implikationer har madspild? Madspild belaster i høj grad miljøet, ligesom virksomheder og forbrugere mister værdifulde ressourcer. Forbrugerne smider fødevarer ud, der kunne være konsumeret, og det leder til spildte ressourcer og dermed en (unødig) belastning af miljøet og klimaet. Ligeledes mister virksomheden brugbare ressourcer, og økonomisk kunne ressourcerne være brugt andetsteds. Kan madspild undgås? Ja, en del af madspildet kan undgås vha. brugbare værktøjer og et større fokus på at minimere spildet hos både forbrugere og virksomheder. Alt afhængig af om der er tale om virksomheder eller forbrugere, kan der gøres brug af forskellige initiativer for at undgå madspild. Det handler dog om at hele værdikæden arbejder sammen og tænker på de øvrige led i kæden. Hvor meget udgør madspild i Danmark? Det årlige madspild i Danmark er estimeret til at udgøre 716.942 tons. Her står husholdningerne for 36 pct., detailhandlen for 23 pct., fødevareindustrien for 19 pct., primærproduktionen for 14 pct., og de resterende 8 pct. deler hhv. institutioner og storkøkkener samt hoteller og restauranter ligeligt mellem sig. Hvor stort er madspildet hos de danske forbrugere? Hver dansker smider gennemsnitligt 47 kg spiselig mad ud om året. Det svarer til, at der bliver smidt mad ud for 11,6 milliarder kroner årligt i de danske husholdninger. En gennemsnitlig dansk familie med to voksne og børn smider dermed mad ud for 7.200 kr. om året.

file:///C:/Users/RaduandEsther/Downloads/madspild-i-danmark.pdf

 

Indenfor de sidste par år er der blevet udgivet en større mængde internationale og nationale rapporter med hver deres bud på brugbare kategoriseringer og afgrænsninger af begreberne madaffald og madspild. Senest er FLW Protocol: Food Loss & Waste Accounting and Reporting Standard (2016) blevet udgivet, hvilket har til formål at give et bud på en global standard for hvordan madaffald og madspild defineres, måles og rapporteres. Dette for at sikre at indsamlet data er ensartet, sammenligneligt og gennemsigtigt og at udvikling og forhåbentlig fremgang kan kvantificeres.

 

De nyeste danske undersøgelser definerer madaffald og madspild således:

 

Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald kan opdeles i to; madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er beregnet til at spise. Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester. Eksempler på andet madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse” (Miljøstyrelsen, 2014)

 

Madspild er således madaffald, der kunne være blevet spist af mennesker såsom endeskiven på brød, rynkede frugter og rester fra aftensmaden. Det skal pointeres at der mellem madaffald og madspild eksisterer en gråzone. Eksempelvis er kartoffelskræller eller stilken på en broccoli uspiselige for nogle, mens de for andre er en naturlig del af madlavningen. Kultur, vaner og sæson spiller ind i forhold til dette, og grænsen mellem spiseligt madspild og uspiseligt madaffald kan varierer på det individuelle niveau.