Madspild i detailhandlen

Madspild i detailhandlen

Madspild i detailhandlen er estimeret til at stå for 23 % af det årlige danske madspild, hvilket er ca. 163.000 tons madspild om året. Detailhandlen inkluderer engroshandlen, store supermarkedskæder, specialbutikker som bagerier, slagtere og frugt- og grønt forretninger. Undersøgelser på dette området er begrænset og nationalt bygges de ofte på forældet eller spinkelt datagrundlag. Derudover er madaffald mere i fokus og ikke madspild. I modsætning til restauranter og storkøkkener, hvor mængden af madaffald tilsyneladende overstiger mængden af madspild, udgør madspildet i detailhandlen langt hovedparten af madaffaldet.

Det handler især om de ferske og letfordærvelige fødevarer såsom frugt, grønt, brød, kager, kød, fisk og mejeriprodukter. Madspild i denne sektor kan bl.a. skyldes fejlmærkninger, beskadiget emballage, bestilling af for store mængder varer eller begrænset viden om korrrekt håndtering af visse produktgrupper. Dertil er forventninger om bugnede hylder helt op til lukketid og krav om helt friske varer af høj kvalitet også nogle af grundene til at fødevarer bliver kasseret selvom de endnu er spiselige. Tiltag med nedsatte priser på madvarer tæt på udløbsdatoen ses i stigende grad i flere kæder.

Af andre tiltag mod madspild i detailhandlen kan nævnes salg af varer efter vægt, afskaffelse af mængderabatter, donering af mad til velgørenhed, udnyttelse af varer tæt på udløbsdatoen til færdigretter i butikken (eksempelvis rugbrød til rugbrødscroutoner) og oplysningskampagner. Den største udfordring ved at reducere madspildet i detailhandlen er manglende økonomisk gevinst ved at indføre tiltag, foruden lovgivningsmæssige barrierer. De fleste initiativer indenfor detailhandlen arbejder hovedsageligt med ressourceudnyttelse frem for forebyggelse.